|
Del
dine oplevelser og erfaringer med os andre her
på. TelemarkSki.dk
TelemarkSamling
Telemarksamling i 2013
et sted i Frankrig.
Mulighed for undervisning af landets mest erfarne telemarkinstruktører. Kom væk
fra lifterne på ture med bjergguide m.m. Priser fra kun kr. 2250,00 inkl. fuld
pension!
Fra d. 26. januar til d. 2. februar (uge nr.5) 2013.
Se mere på
her.
Skibestigning i Norge!
Kurser og ture i uge 10, 2013
Se mere på: www.FarOut.dk
| |
|
|
|
Lad os bare gentage det nok en
gang!
Fatski til telemark er vejen frem hvis du vil gøre det
lettere for dig selv i offpisten og dermed kunne takle vanskeligere forhold!
Det giver dig flere dage med offpiste :o) |
 |
Det er ikke i pudder og let sne du får den helt store gevinst
ved de bredde ski - bevares det bliver lettere, men det er når
føret blive svært, du pludselig kan lave sving efter sving i
forhold du ellers måske med smalle ski kun kunne klare dig ned igennem på ren
"overlevelse", at du får det fulde udbytte ved at vælge bredde
ski.
Vi har testet nogle af de mest interessante modeller blandt de
bredde freerideski og egentlige fatski. |
Hvor bredde skal skiene være?
Hvilke bredde der vil være bedst for dig afhænger dels af hvor
du kører og hvilket øvrigt udstyr du har.
En bred ski kræver kraftigere støvler og bindinger, så hvis du
ikke er til de høje kraftige plaststøvler og stabile bindinger,
så sætter dette en kraftig begrænsning for hvor bred en ski du
kan bruge (med mindre det er meget god pudderdag).
Hvis du mest står på ski med venner der er til pisteræs og måske
pukler, så giver det heller ikke meget mening at vælge et par
fatski - men helt ærligt, så er det alligevel sjovere at stå
alpint hvor der altid vil være et bedre kantgreb og mere
stabilitet i fart! Næ, det er når du godt vil ud i offpisten du
for det fulde udbytte. |
 |
|
Skal du have et par ski, der kan "det hele" i offpiste, både
pudder, opkørt, skare/iset og alt der i mellem, uden at de
bliver alt for "tunge" på pisterne, vil de fleste have det bedst
på ski med en midterbredde på 90 til 100 mm. Her vil du opleve
ski der kan holde et fint skær når du carver ned over såvel
urørte sider som pister og samtidig have en ski der er rimelig
hurtig at få fra kant til kant i kortere sving.
|
Spænd og kantgreb
En anden væsentlig faktor er hvor stiv skien er. Alle ski bør
være så vridningsstive som muligt for at få bedst muligt greb
når skien holdes på kanten, men får at opnå mest mulig
vridningsstivhed, betyder det i langt de fleste tilfælde også en stivere ski i
længderetningen (spændet).
Her vil den dygtige skiløber opleve at en stiv ski giver mere
respons når der trykkes igennem ved udgangen af svinget samtidig
med at kantgrebet vil blive bedre i takt med at skien bliver
stivere i spændet. En stiv ski er dog vanskeligere at køre på,
så den mindre rutinerede vil typisk ikke kunne udnytte de
fordele stivheden giver, og vil derfor have mere glæde af en
lidt blødere ski, hvor der ikke skal køres helst så præcist for
at få det ønskede sving. Yderligere vil det også have betydning
hvilket terræn man kører i. Der er stor forskel på at lægge
store bløde sving ned over en stor åbenside i forhold til at
skulle lægge sporet ned mellem træerne i en tæt skov hvor der
skal kunne reageres hurtigt.
|
Hvad vej går udviklingen?
At ski til freeride og mere allmountainbrug bliver stadig
bredere, er der ikke så meget nyt i. Som det ser ud her og nu er
ski med en tajlebredde på omkring de 100 mm meget etablerede til
allmountain og freeride mens egentlige freeride og offpisteski
ofter får 1-3 cm mere bredde på midten.
|
 |
Det nye der ser ud til at vinde frem for alvor til denne sæson
er det såkaldte "rocker". Her er skien "forbøjet" i forenden og
for de meste radikale modeller også i bagenden. Det giver en
fantastisk kontrol over svinget når skien holdes på kanten. I
praksis kan det sammenlignes med at stå på en kraftig taljeret
ski (carvingski) på en piste, her bare i offpiste og uden alle
de ulemper en smal midterski giver. Rocker er helt sikkert det
næste skridt lige som bredere ski var det for snart en del år
siden.
I starten blev bredde ski også kun opfattet som rene "pudderski",
men i dag har de fleste nok opdaget at de gør det helt fint på
pister og mere iset underlag. Samme udvikling ser vi formentlig
med rocker de kommende år. |
|
Testen 2010 |
K2 CoomBack 135,102 121
I erkendelse af at det alligevel er de samme ski, blot med
forskellig grafik, har K2 fra i år taget konsekvensen og slået
deres forskellige skilinjer sammen (alpin, telemark m.fl).
K2's Coomback er afløseren for deres tidligere testvinder
Antipiste. Coomback'en er stadig en klar vinderski. Den mestre
det hele. Er meget letkørt, men trods dette overraskende stabil
selv i høj fart og på pister.
Coomback har fået "tiprocker" hvilket naturligvis går lidt ud
over stabiliteten på glidestykker, hvor tippen også godt kan
"blafre" noget. Men læg skien lidt på kant og du får i den grad
kompensation for den beskedne ulempe på glidestykkerne. CoomBack
er ikke skien til dig der vil have meget respons fra dine ski,
men derimod det perfekte valg til alle der vil have en ski der
gør det så let som muligt og som mester alle forhold bedst
muligt. Igen er CoomBack/Antipiste en klar favorit og bør
afgjort blandt førstevalgene hvis du "kun" vil have et par ski. |
K2 Pontoon 160,130,120
Pontoon er en bred ski - faktisk en meget bred ski, og sammen
med både tip og tailrocker gør bredden den til en ski der helt
klart er til blød og dejlig sne.
En anden ting er PonToon's mål! 160, 130 og 120 mm er Pudder er perfekt - opkørt,
vindpakket, gennemslag m.m. er helt fint, mens hårde pister ikke
e til meget andet end transport ned til liften igen på Pontoon'en.
Pontoon er afgjort til brug i sne hvor du kan se dit spor efter
dig, men så er det en helt ubeskrivelig oplevelse at have den
spændt under støvlerne. giv den gas læg den lidt om på kanten og
skien skære super linjer ned over bjerget. lægger du lidt flere
kræfter i, bliver din svingradius kraftig reduceret og skien
kommer helt uden problemer helt fri af sneen - klar til næste
sving!Pontoon vil aldrig blive den
eneste ski jeg vil tage med på en skiferie, men som ski nummer 2
vil den helt sikkert gøre rigtig mange offpistedage endnu bedre
og ikke mindst sjovere! Men hvem tager da også på ski uden
mindst 2 par ski i "bag'en" - For mig vil Pontoon'en i
hvert fald være en fast følgesvend på vinterens ture :o)
|
Stöckli DP pro, 131, 101, 121,
testet i 186 cm R27,7 meter
Super lækker ski med meget hårdt spænd og et kantgreb på hårdt
og iset underlag der føles som en drøm.
DP'en er stabil som en hardcore konkurrence pisteski, og mister
ikke sit greb, selv på hårdt og iset underlag. Det er svært ikke
at begejstres over dette super greb når man cruiser i høj fart
ned over pisterne eller lægger store sving i offpisten. Desværre har det sine
konsekvenser at den er så stiv. Dels stiller den krav til
skiløberen, det er ikke en begynderski og kræver afgjort at
skiløberen er på og har lyst til at skulle arbejde "for sagen",
dels betyder spændet særligt i skovlen, at i rigtig dyb sne vil
skien ikke rigtig holde sig oppe, men "dykker" ned i sneen. Det
er særligt inderskien (den bagerste) der på en måde bliver
fanget, men med lidt aggressiv kørestil hvor man gerne vil frem
på skien oplevede vi også flere gange at den forreste ski
gravede sig ned (= et ordentligt faceplant!). Her ville en højere og/eller blødere skovl gøre
underværker og løfte DP pro op til en rigtig vinderski for den
dygtige freerider.
Super ærgerligt at en så fed ski lige mangler det sidste til
også at være fed på de bedste pudderdage! Det bliver også
spændende at se hvad der sker når Stöckli opdager tiprocker, DP
pro med tiprocker ville afgjort spille maks!
|
Elan 888, 128, 88, 108, testet
i 186 cm. R23,1 meter
Trods den mindre bredde er 888'eren meget lig Stöckli DP pro - Faktisk så lig, at det er lidt
tankevækkende, er den lavet samme sted? Elan'en er dog en anelse
blødere i forskien, hvilket til telemark afgjort er en fordel.
Den er dog ikke helt så blød som man kunne ønske når skovlen
ikke er højere end den er. (Hvorfor skal de nu igen til at lave
de tåbelige lave skovle? det er freerideski for pokker!)
Det er dog kun i rigtig dyb sne det giver problemer med skovlen.
Under alle andre forhold er det en fremragende ski til den øvede
telemarker, der godt vil have en stabil og sikker ski. Elan
laver flere endnu bredere modeller som afgjort vil være rigtig
attraktive. bla. ser 999 og særligt den nye 1010 (140, 110, 130)
meget rigtig ud for dig der går efter en 100% freerideski!
|
Zag Big, 130, 88, 120,
testet i 188 cm, R
Zag laver ski der har deres helt egen sjæl. Folk der prøver dem
er som regel enten meget begejstrede eller noget skeptiske. Jeg
har prøvet at finde ud af hvad der gør denne store forskel i
opfattelserne af skiene fra Zag.
Det væsentligste er nok skovlen eller rettere forskien for hele
den forreste del af skien er nærmest en lang skovl. I praksis
minder det egentlig en del som at køre med ski med "tip rocker"
hvor forenden flagre lidt ved ligudkørsel, men får fat når skien
lægges godt om på kanten.
|
Völkl Gotama, 137, 106,
122, testet i 186 cm, R28,8
En klassiker der har fået en dejlig ansigtsløftning så den nu
igen er helt i front.
Det er stadig en ski der stiller krav til skiløberen. Det
ganske hårde spænd sikre stabilitet og et rigtig godt kantgreb
under mere isede forhold, mens tiprorocker har afløst den høje
skovl, så der heller ikke er antydning af problemer i selv den
dybeste sne. Faktisk føles den så sikker at man fint kan trykke
ekstra hårdt fremme på skien, for rigtigt at udnytte tiprockeren
uden risiko for at skien "graver sig ned" i sneen - perfekt!
|
Völkl Mantra, 133,
96, 116, Teste i 177 R 20,3
Dette er sammen med K2's CoomBack tetens bedste allround ski.
Mantra'en kan det hele. Dejlig sikker i offpiste hvor den selv i
svært føre opføre sig eksemplarisk. På pister holder den fint
kant og skære sig sikkert ned selv når der kommer isede
passager. Völkl laver ski med ganske hårdt spænd, og Mantra er
ikke nogen undtagelse, men den er alligevel ganske letkørt og
spændet mærkes først når der køres mere aggressivt og trykkes
godt til - så kommer der en god respons.
 |
|
Dette sted blev sidst opdateret
17. November 2009
|
