TelemarkSki.dk
Facebook

TelemarkSki.dk - Telemarkski
Teknik Udstyr Artikler Destinationer Fotogalleri Link Søg Indhold

Startside
Op
Skitest 2010
Skitest 2007
Skitest 2005
Völkl Sumo

Del dine oplevelser og erfaringer med os andre her på. TelemarkSki.dk

TelemarkSamling
Telemarksamling i 2013
et sted i Frankrig.
Mulighed for undervisning af landets mest erfarne telemarkinstruktører. Kom væk fra lifterne på ture med bjergguide m.m. Priser fra kun kr. 2250,00 inkl. fuld pension!
Fra d. 26. januar til d. 2. februar (uge nr.5) 2013.
Se mere på her.

Skibestigning i Norge!
Kurser og ture i uge 10, 2013
Se mere på: www.FarOut.dk

 

Freeride og Fatski
Test af nogle af 2010s mest interessante ski
Test af K2 SideStash
Super allroundski til offpiste og topture med tiprocker.
Test af Völkl Sumo
Efterhånden flere år på bagen, men stadig en af de helt bredde ski til den dygtige skiløber.

Generelt om Telemarkski, af Jakob Hertz

Telemarkskiløbet har gennem de senere år udviklet sig ganske meget.
Hvor det i starten af "genopdagelsen" for snart 30 år siden var fjeldudstyr der blev brugt, er det i dag i langt højere grad et spørgsmål om hvad man vil med sit skiløb, der afgøre valget.
 

Telemarkski kan i dag deles op i 4 kategorier. Bortset for kombiski’ene vil man ofte finde de mest velegnede telemarkski blandt de ski der egentlig er beregnet til alpint skiløb. Dette gælder særligt hvis du er rutineret og gerne vil have en lidt stivere ski der ”giver noget igen”.

  • Kombiski, til fjeld og lidt telemark.

  • Pisteski lavet til høj fart på hårdt underlag.

  • Løssneski, til - ja løssne

  •  Freerideski. Til offpiste uanset føret, hvilket gør dem velegnede til det meste.


Kombiski.
Ski der kan bruges til fjeldture med indslag af telemark. Ofte er der en mindre smørelomme under midten af skien, dette er et lidt hårdere spænd, så fæstevoks bliver mindre slidt. Disse ski skal man ikke forvendte de helt store svingegenskaber af, men de er til gengæld ganske hurtige at gå med.

Pisteski
Skal have et langt jævnt og hårdt spænd og være torisionsstive (vridningstive) for at have godt kantgreb ved høj fart på hårdt underlag. Indsvinget må gerne være omkring 40-50 mm. Indtil for få år siden valgte man typisk pisteski forholdsvis lange, men i dag kan man fint gå noget ned i længde, så det er fra hovedhøjde ogindtil 20 cm kortere. For at få det meste ud af kanten er pisteski ofte meget stive helt ud i spidsen af skien. Dette gør dem uegnede til offpiste da de har det med at grave sig ned i sneen.

Løssneski.
Løssneski er brede til tider meget brede og bløde i spændet. De behøver heller ikke være særlig torisionsstive da det gør skien mindre rolig og tilbøjelig til at skære sig ned i sneen. I løssne er indsvinget ikke så væsentligt, langt vigtigere er bøjebuen der for spidsen fri af sneen, og danner svingbuen. Nogle løssneski har et meget stort indsving, det bevirker at bøjebuen bliver meget radikal, på grund af den relativt større flade i for og bagski end midtski. Disse ski svinger utroligt nemt, de er sjove til f.eks. kortsving og stejlt terræn, men lidt langsomme da midten synker dybt ned i sneen. Ligesom en smallere talje vil gøre den lidt vanskeligere i skiftende føre hvor yderkanten lettere kan "fange" evt. skorper/islag. Løssneski vælges typisk fra lidt under hovedhøjde til ca. 10 cm højere.

Freerideski.
Begrebet Freeride dækker over det telemark hele tiden har handlet om - nemlig offpiste. Offpiste er desværre kun yderst sjældent let puddersne, næsten altid skifter det en hel masse mellem hård is der er formet af vinden eller en tynd isskorpe man bryder igennem ved hvert (eller hvert andet) sving over vindpakket sne til løssne af forskellige afskygninger. Det er her Freerideski kommer ind i billedet.
Typisk er midterbredden fra ca. 85mm og helt op til omkring 130mm. Tendensen går i retning af brede ski med et forholdsvis fast spænd og stor torisionsstivhed. Indsving eller taljering er typisk på 25-35mm, men der er kommet flere nye ski med mindre og nogle er sågar smallest i bagenden og ikke på midten som vanligt. Det giver godt kantgreb og god svingbue på hårdt underlag samtidig med, at skien får et godt flyd i løst underlag. Fordelen i brede ski er mærkbar især i vanskeligt og skiftende føre. De senere år er det blevet ganske almindeligt at se slalomski beregnet til freeride med alpin teknik blive brugt med telemarkbindinger, men det kræver store/høje og stive støvler. Går du med planer om skibestigning på telemark med feller eller ønsker du et par ski til det hele? bør du vælge en freerideski om det skal være de helt bredde eller de "smalle" er meget en smagssag. Freerideski er bør vælges mellem hovedhøjde og op til ca. 15 cm længere.

Her på siderne kan du nu finde flere store test af alpinski beregnet til freeride, men monteret med telemarkbindinger.  

Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke slags skiløb du regner med at lave og så vælge ski der passer til dig og dit behov. Det bedste er naturligvis hvis du kan prøve dig frem. Hos skiudlejninger (i hvert fald i Norge) kan du ofte prøve flere forskellige modeller. Der er i høj grad tale om personlig smag og køreteknik i opfattelsen af den perfekte ski. Det kan dog være meget svært at vurdere en ski på blot et par ture ned af pisten. Skal du bruge dem til offpiste skal du selvfølgelig prøve dem der. Mange ski kræver også noget tilvænning, før man for det fulde udbytte af dem.

 

Send e-mail til jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2009 TelemarkSki.dk
Senest opdateret: 06. March 2012