|
Kombiski.
Ski der kan bruges til fjeldture med indslag af telemark.
Ofte er der en mindre smørelomme under midten af skien, dette er
et lidt hårdere spænd, så fæstevoks bliver mindre slidt. Disse
ski skal man ikke forvendte de helt store svingegenskaber af,
men de er til gengæld ganske hurtige at gå med.
Pisteski
Skal have et langt jævnt og hårdt spænd og være torisionsstive (vridningstive)
for at have godt kantgreb ved høj fart på hårdt underlag.
Indsvinget må gerne være omkring 40-50 mm. Indtil for få år
siden valgte man typisk pisteski forholdsvis lange, men i dag
kan man fint gå noget ned i længde, så det er fra hovedhøjde
ogindtil 20 cm kortere. For at få det meste ud af kanten er
pisteski ofte meget stive helt ud i spidsen af skien. Dette gør
dem uegnede til offpiste da de har det med at grave sig ned i
sneen.
Løssneski.
Løssneski er brede til tider meget brede og bløde i spændet. De
behøver heller ikke være særlig torisionsstive da det gør skien
mindre rolig og tilbøjelig til at skære sig ned i sneen. I
løssne er indsvinget ikke så væsentligt, langt vigtigere er
bøjebuen der for spidsen fri af sneen, og danner svingbuen. Nogle
løssneski har et meget stort indsving, det bevirker at bøjebuen
bliver meget radikal, på grund af den relativt større flade i
for og bagski end midtski. Disse ski svinger utroligt nemt, de
er sjove til f.eks. kortsving og stejlt terræn, men lidt
langsomme da midten synker dybt ned i sneen. Ligesom en smallere
talje vil gøre den lidt vanskeligere i skiftende føre hvor
yderkanten lettere kan "fange" evt. skorper/islag. Løssneski vælges
typisk fra lidt under hovedhøjde til ca. 10 cm højere.
Freerideski.
Begrebet Freeride dækker
over det telemark hele tiden har handlet om - nemlig offpiste.
Offpiste er desværre kun yderst sjældent let puddersne, næsten
altid skifter det en hel masse mellem hård is der er formet af
vinden eller en tynd isskorpe man bryder igennem ved hvert
(eller hvert andet) sving over vindpakket sne til løssne af
forskellige afskygninger. Det er her Freerideski kommer ind i
billedet.
Typisk er midterbredden fra ca. 85mm og helt op til
omkring 130mm. Tendensen går i retning af brede ski med et
forholdsvis fast spænd og stor torisionsstivhed. Indsving eller taljering
er typisk på 25-35mm, men der er kommet flere nye ski med mindre
og nogle er sågar smallest i bagenden og ikke på midten som
vanligt. Det giver godt
kantgreb og god svingbue på hårdt underlag samtidig med, at
skien får et godt flyd i løst underlag. Fordelen i brede ski er
mærkbar især i vanskeligt og skiftende føre. De senere år er det
blevet ganske almindeligt at se slalomski beregnet til freeride
med alpin teknik blive brugt med telemarkbindinger, men det
kræver store/høje og stive støvler. Går du med planer om
skibestigning på telemark med feller eller ønsker du et par ski
til det hele? bør du vælge en freerideski om det skal være de
helt bredde eller de "smalle" er meget en smagssag. Freerideski
er bør vælges mellem hovedhøjde og op til ca. 15 cm længere.
Her på siderne kan du nu finde
flere store test af alpinski beregnet til
freeride, men monteret med telemarkbindinger.
Det er vigtigt at gøre sig
klart hvilke slags skiløb du regner med at lave og så vælge ski
der passer til dig og dit behov. Det bedste er naturligvis hvis
du kan prøve dig frem. Hos skiudlejninger (i hvert fald i Norge)
kan du ofte prøve flere forskellige modeller. Der er i høj grad
tale om personlig smag og køreteknik i opfattelsen af den
perfekte ski. Det kan dog være meget svært at vurdere en ski på
blot et par ture ned af pisten. Skal du bruge dem til offpiste
skal du selvfølgelig prøve dem der. Mange ski kræver også noget
tilvænning, før man for det fulde udbytte af dem. |
