Skrevet af: Jakob Hertz
Opdateret den 22.september 2009

Generelt om Bindinger

For mange år siden, tilbage i de tidlige 80’ere, da telemark var i sin anden ungdom (den første var i 1860’erne), var det mest fjeldski, bløde støvler og tåbindinger, der blev brugt. Mest fordi der ikke rigtigt var andet at vælge. Men I løbet af 80’erne og særligt 90’erne ændrede telemarkskiløbet sig radikalt, de bløde læderstøvler blev skiftet ud med høje stive plastikstøvler, hvilket gav mulighed for at bruge de bredere alpinski, og alligevel holde kanten fast i sneen, og opnå bedre kantgreb. Kabelbindinger blev ligeledes standarden frem for tåbindinger, og derved blev det muligt at opnå en væsentlig bedre kontrol over skiene i forhold til med tåbindinger.

I samme periode skete der også meget med alpinskiene. Carvingski kom frem, og de senere år har de bredde freerideski for alvor vundet indpas.

Med de nye væsentligt bedre og bredere ski samt kraftigere støvler er farten og dermed belastningerne i dag også langt større end tidligere tiders noget mere adstadige ”telemark tempo”. Men ingen kæde er stærkere end det svageste led, og i mange tilfælde er det nu gået hen og blevet bindingen, der ikke kan følge med. Den traditionelle kabelbinding kan nok holde støvlen i bindingen, men i mange tilfælde vil støvlen kunne vride sig sideværts. Det har ikke kun betydning når du godt vil holde ”kantgrebet” på hårdt og iset underlag, men også i offpiste, hvor underlaget ofte skifter, vil det være en fordel at kunne ”stå bedre fast” på passager, hvor der måtte være hårdt underlag. Der er selvfølgelig kommet flere forskellige løsningsmuligheder for dette. Dels er kabelbindingerne blevet udviklet med kraftigere trykfjedre (i stedet for trækfjedre), dels løsninger, hvor kablerne er trukket ned under støvlen og kan fikseres længere tilbage på bindingen. Endelig er der også komet flere forskelige bud på løsninger der gør helt op med kabler. (fx Skyhøj og Linken) De såkaldte pladebindinger. Pladebindingerne består typisk af en hængslet plade under foden i stedet for kabler. Det giver en meget vridningsstiv løsning, og dermed mulighed for at holde kantgrebet, selv med bredde ski og på iset underlag. Generelt har pladebindingerne dog problemer med at gøre bindingen "aktiv" altså trække hælen hurtigt på plads efter et sving, ligesom der også er problemer med slitage på sålerne i noget højere grad end med kabler. Sidst men bestemt ikke mindst er norske Rottefella blevet klar med en helt ny norm NTN (Ny Telemark Norm). Her kombineres fordelene med kabler og pladebindinger på en ganske vellykket måde. Der er ingen tvivl om at vi i de kommende år vil se meget mere til NTN.

Der er grundlæggende 2 skoler om hvordan en telemarkbinding holder på støvlen.
Den ene holder støvlen fast men tillader den at flexe helt frit. Meget som en gammeldags tåbinding.
Alternativt er bindinger der holder mere fast på støvlen, og "hjælper" støvlen med at flexe på rigtige steder samt aktivt "trækker" hælen tilbage mod skien.
De fleste vil ikke mærke nogle nævneværdig forskel så længe de holder sig på pisten, men i svær offpiste, i snowparken og steder hvor der ofte er brug for mere hold på skien, foretrækker de fleste en binding der "hjælper" støvlen med at flexe.

Kabelbindinger har de seneste 12-14 år været totalt dominerende til telemark. Men de sidste par år der der begyndt at komme flere rigtig interessante alternativer til kabelbindingerne. Kabelbindingerne er også videreudviklet ganske meget de seneste år men det grundliggende ved kabelbindinger er ikke ændret.

Kabelbindinger er ikke udløserbindinger, men det sker ofte, at man ryger ud af dem, uden at rive støvlen i stykker. Dette gælder dog primært for kablebindinger med trækfjedre - som Riva og Chili fra Rottefella, og i noget mindre grad for de bindinger med trykfjedre som G3's eller Rottefellas R4,R6 og R8.
Kabelbindingerne har den store fordel, at de er meget lette at få på efter styrt - særligt i løssne og stejlt terræn, vil dette være en faktor der sættes pris på.
Da kablet strammes hver gang hælen løftes er det en fordel at løsne kablet ved skibestigninger, eller bedre at vælge en rigtig touring udgave af din favoritbinding

Udløserbindinger.
Rigtig velfungerende udløserbindinger til Telemark findes endnu ikke. Men der er gjort flere rimelig gode forsøg.

Fælles for udløserbindingerne er, at de groft sagt kun virker sideværts og kun når hælen er ned på skien. Til skiløb i pukler, porte, skov og den slags steder hvor det kommer pludselige belastninger kan de dog skåne dine knæ. Så har du problemer med knæene bør du absolut bruge udløser. Udløseren virker mindre godt i tung sne, ved lav fart og situationer hvor der er tale om "langsomme" belastninger. Det mest negative er dog den noget høje vægt.

Voilé var de første med en udløser, fungerer glimrende.
Rottefellas virker lige så godt som Voilés. Den er dog noget mere solid, men kan være meget svær at få på igen – særligt i løssne.

Et af de senere bud er de tyske 7tm bindinger der har udløserdelen mere bygget ind i selve bindingskonstruktionen. Denne løsning er let men virker ikke bedre (i forhold til udløsermekanismen) end de øvrige.
 

En del af dem kan fås i flere udgaver som fx forskellige hårdheder på fjedre, med eller uden "Powerpin" m.m.
Er du i tvivl om hvilke udgave af den enkelte binding du skal vælge og valget fx står mellem hvilke hårdhed af fjedre du skal vælge, så vil de fleste være bedst tjent med at tage den stive/kraftige.

NTN
Rottefellas prøver med NTN at indføre en ny norm for telemarkbindinger/støvler. NTN kræver støvler med sål specielt til NTN bindingerne. Idéen er god, systemet virker fint, omend der stadig er flere elementer hvor der er plads til forbedringer. Det gode ved NTN er at det grundliggende åbner for mange langt bedre løsninger end den gamle 75 mm norm.
Læs mere her.

G3
G3 Targa
Amerikansk kabelbinding.
G3'eren er en meget kraftig kabelbinding, hvor kablet er trukket ind under bindingskassen i stedet for foran som på eksempelvis Chili'en. dette giver et lidt andet træk i kablet, hvilket giver en anelse mindre slid på kablet.
Fjedrene er trykfjedre hvor fjederen ligger godt beskyttet inde i et rør. denne metode bevirker desuden at kablet ikke kan overstrækkes.
Men giver også mindre mulighed for at stramme kablet hårdt. G3'eren fås med 3 hårdheder af fjedre, til de fleste vil jeg anbefale en af de 2 hårdeste.
G3 fås også i en titanium version, noget som kan være af interesse for de super vægtfikserede telemarkere med pengepungen i orden.
Mere interessant er dog lukkeren på hælbøjlen. Her er monteret en ekstra lukker der kan holde kablet i en løsere position. Noget som er et stort plus til topture, hvor man ellers har måtte justere på kabellængden eller gå på kompromis med hvor stramt kablet skulle være. Det gør den ikke til en touringbinding, men det er meget bedre end at kæmpe sig op med stramme kabler.

Den absolut største ulempe er prisen - den koster tæt på det dobbelte af en Chili-binding!!! og det er altså meget at give for en binding der ikke adskiller sig væsentligt fra de andre.

Black Diamond
O2 - Black Diamond
Meget lækker binding i stil med Hammerhead, (der er meget populær i USA).
2 kraftige trykfjedre under foden, holder hælen mere fast til skien end nogle andre telemark bindinger (som Hammerhead'en i kørestilling).
Klart den binding jeg finder mest tiltalende på grund af den meget hurtige kontakt med bagskien - noget som særligt er fedt ved hop, i pukler og stejlt terræn.

Voilé
Amerikanske Voilé var de første der i sin tid kom med en god udløserbinding, oven i købet har de altid været i stand til at lave rigtigt let udstyr der holder (bortset fra et enkelt forsøg med at kombinere kabel og fjeder tilbage i 90érne).
Voilé har alle dage været præget af at telemark og topture for folkene bag firmaet høre sammen. Det er her du finder ikke kun de letteste men også de bedste topturs-bindinger at gå op med.