Hvad er telemark og kom godt i gang

Af: Jakob Hertz

At mærke sneen flyve om ørerne. Mens sving efter sving bryder løssneen. Opleve stilheden når det er dyb bundløs pudder. Så dyb puddersne, at vejrtrækningen må tilpasses, så munden ikke bliver fyldt med sne! Det er vel drømmen for de fleste skiløbere, hvad enten det er alpint eller telemark skiløb.

I det følgende vil jeg gennemgå nogle af de ting der måske kan hjælpe dig et skidt nærmere drømmen - på telemarkski.

Grundbegreber.
Groft set kan man dele telemarksving ind i to kategorier.

• Det skærende sving, hvor skiene omkantes og styres ind i det nye sving.

• Aflastningssving, hvor skiene krydser fald linjen mens de er aflastede.

Det er disse grundbegreber jeg i det følgende vil beskæftige mig med. Og samtidig komme med et par tip om hvordan du kan forbedre din teknik.

Det skærende sving er det der kommer nærmest det "oprindelige telemarksving". Det Nordmanden Sondre Norheim "fandt på" tilbage i forrige århundrede og dermed lagde grunden for morderne skiløb. På de gamle billeder af telemarksving ser man hvordan telemarksvinget blev udført med næsten strakte ben og begge hæle nede på skien, ofte med en kæp som skiløberen læner sig ind i svinget på. En teknik der, selv med datidens udstyr, viste sig yderst velegnet til store bløde sving.

Med moderne telemark- eller fjeldudstyr kan man løfte hælen på den 

bagerste ski (inderskien), uden at skien vrides ud af bindingen og falder af.

Det giver en række muligheder for mere "dynamisk" skiløb.

Væsentligst er, at man kan man få mere vægt frem på forreste ski (yderskien), hvilket igen giver mulighed for bedre kantgreb og et mere sikkert sving. Dette er grundlaget for den moderne telemarkteknik der altså ligger temmelig langt fra det oprindelige telemarksving.

Liftanlæg og velpræparerede bakker er stedet, hvis du vil lære at køre telemark. Du kan naturligvis lære det på fjeldet, men det tager meget lang tid og du bliver sikkert mere træt af at gå opad, end at øve dig på telemarkteknikken. Dertil kommer, at det er væsentligt lettere at lære på præparerede pister. Det kan derfor absolut anbefales at bruge noget tid på skicenteret. Også selvom det er fjeldet og offpisteskiløb der trækker mest.

Det skærende sving.
Før du begynder på selve telemarksvinget, vil det være en stor fordel hvis du kan lave et godt plovsving, mange der kommer fra slalomski er gået så hurtigt videre til parallelsving, at deres plovsving ikke er særlig godt. Så brug lidt tid på at øve dette basissving. Du skal også helst have nogen forståelse for at have overkroppen "ned i bakken" og skuldrene vinkelret på faldlinjen.

Når plovsvinget "sidder" kan du begynde på selve telemarksvinget.

Start, gerne uden stave, med at køre i skråfart, gå ud i en lille "plov", før yderskien frem, samtidig med at du lægger noget vægt (Ca. 2/3 del) frem på den forreste ski. Det øjeblik skiene begynder at accelerere ned mod faldlinjen, skal du koncentrere dig om at få inderskien med rundt. Det gøres ved at presse skien med lilletåen, og trædepuden lige bag denne, ud mod yderskien. Samtidig med at du prøver at presse hoften ind i svinget. Du skal ikke presse inderskiens knæ ind i svinget uden at yderskien følger med. Da dette medføre at du bliver "hjulbenet" og at kantgrebet på yderskien bliver dårligere.

Pas meget på at skiløbet ikke bliver stift, bevæg dig op og ned, vær afslappet men stadig spændt i kroppen, i indgangen af svinget kan du rejse dig roligt op, det bevirker at skiene aflastes lidt, og omkantningen bliver lettere. Når skiene accelerere ned mod faldlinjen kan du gå lidt ned i knæ, for at få mere kantgreb (mere tryk på skiene) og bedre balance.

Det er nemmest hvis du holder lidt fart i skiene, men samtidig må det ikke gå så hurtigt at farten tager opmærksomheden. Så find en piste, hvor der er plads og som ikke er for stejl.

Omkantning.
En af de væsentligste fejl man ser er, at begge skiene ikke omkantes samtidig når svinget påbegyndes. Som regel er det inderskien der ikke bliver omkantet, og derfor fortsætter ligeud, mens yderskien svinger ind over inderskien - en yderst vanskelig position at holde sig oprejst i! Dette problem gælder både for skærende- og aflastningssving.

Du kan ofte høre om du omkanter skiene samtidig - Eller rettere, du kan høre når du ikke gør det! Idet inderskien løftes forbi faldlinien, og sættes ned igen, kan man ofte høre et "klap" fra skien, hvis omkantningen ikke er samtidig.

For at få en bedre timing i omkantningsfasen, må du starte med "skærende" sving. Hvor du, uden at vride eller løfte skiene, styrer begge ski rundt i svinget. Samtidig med at du holder noget vægt på inderskien (ca. 1/3) gennem hele svinget.

Læg mærke til om du er nød til at "vride" inderskien eller om den "selv" følger med rundt i svinget. Bliver du nød til at løfte inderskien for at få den forbi faldlinien kan du prøve at lægge vægten lidt længere tilbage, så der kommer mere vægt på inderskien, gå lidt længere ned i knæ i slutningen af svinget, og stå så, hvis du sætter dig lige ned, rammer hælen på den bagerste støvle. Dit bagerste knæ skulle gerne være lige bag knæhasen på det forreste knæ (se billede af grundstilling).

Stavføring
Til telemark skal stavene helst være lidt kortere end dem man normalt bruger til alpint skiløb (jeg bruger ca.10 cm kortere) og lange fjeldstave vil gøre mere skade end gavn. Et par korte alpinstave eller et par teleskopstave er derfor en god investering, hvis du ikke allerede har nogle.

Udgangsposition er med hænderne afslappet foran mave/bryst og stavende skråt bagud. Stavene "tages frem" når de skal bruges og føres hurtigt tilbage til udgangspositionen. Lad være med at have armene i vejret og stavene flagende ud til siden eller endnu værre fremad!

Skal du svinge til venstre sættes venstre stav, og kun venstre, i sneen lige før skridtet frem til telemarkpositionen tages. En dårlig vane som desværre er meget svær at komme af med er dobbelt stavisæt (jeg taler af bitter erfaring), så forsøg lige fra starten at undgå dette, da overkroppen ikke kan være ordentlig ned mod bakken hvis begge stave sætte i. Med dårligere kantgreb og langsommere sving til følge.

Aflastningssving
Når det skærende sving begynder at fungere kan du prøve at sætte lidt mere fart på! Kør mere i faldlinien, start næste sving, inden skiene kommer helt på tværs af faldlinien. Det er en stor hjælp at vænne sig til farten. Det giver sikkerhed og tryghed, når du øver dig, og gør det næste skridt - aflastningsvinget lettere.

Kør i skråfart med lidt fart og parallelle ski og gå godt ned i knæ. Start svinget med at rejse dig op i en flydende bevægelse (undgå ryk), samtidig med at du træder frem i telemarkposition med yderskien forrest. Pres hoften ind i svinget (mod centrum af svinget) og gå langt ned i knæ igen.

Det er afgørende at få inderskien med rundt i svinget på samme måde som ved det skærende sving.

En måde hvor bevægelsen kan øves er at hoppe skiene rundt, prøv gerne uden stave! Det kan på denne måde nemt kontrolleres om du aflaster begge ski og om de bliver omkantet samtidig. Skiene skal lande samtidig og der skal kun komme et "klap" når de lander! (her skal du ikke have så meget fart på).

Vægtfordelingen er som ved skærende sving.

Lidt bagvægt (halv på hver ski) i det øjeblik svinget begynder, hvorpå vægten føres frem, og er fremme (2/3 del) i midten af svinget, hvor skiene omkantes og du krydser faldlinjen. Herefter føres vægten lidt tilbage mod slutningen af svinget og er således starten til næste sving.