TelemarkSki.dk
Facebook

TelemarkSki.dk - Road Trip Norge
Teknik Udstyr Artikler Destinationer Fotogalleri Link Søg Indhold

Startside
Op

Del dine oplevelser og erfaringer med os andre her på. TelemarkSki.dk

TelemarkSamling
Telemarksamling i 2013
et sted i Frankrig.
Mulighed for undervisning af landets mest erfarne telemarkinstruktører. Kom væk fra lifterne på ture med bjergguide m.m. Priser fra kun kr. 2250,00 inkl. fuld pension!
Fra d. 26. januar til d. 2. februar (uge nr.5) 2013.
Se mere på her.

Skibestigning i Norge!
Kurser og ture i uge 10, 2013
Se mere på: www.FarOut.dk

 

Freeride og New School i Norge

Norge er andet end flade begyndervenlige alpinbakker og langrend!
5 danske freeride skiløbere og snowboardere har sat 4 af de mest interessante områder stævne

Tekst og foto Jakob Hertz / FarOut

Trysil (14. til 17. marts 2003)
Bussen fra Oslo skal komme til Trysil kl. 14.00 og præcis 14.02 ruller bussen ind på holdepladsen i Trysil.
En masse meget store tasker og skiposer læsses af bussen sammen med de sidste deltagere til de kommende 3 ugers rundtur, stadig med lettere efterveer af turen med Olsobåden fra København!

Holdet består nu af

  • Sofie Bryndum; Snowboarder med stor kærlighed for halfpipen, for tiden "sæsoner" i Østrig.

  • Frederik Gottlieb; Skiløber, der foretrækker ski med spids i begge ender!

  • Jakob Solbakken; Snowboarder, fordi et skateboard nu en gang ikke er sagen på sne.

  • Rolf Petersen; Freeride skiløber på sin 9'ende sæson i Val Thorens og 2 skifilm bag sig.

  • Jakob Hertz; Telemarker, fordi det åbenbart skal være lidt mere besværligt.

Sneen trækker, så det bliver et hurtigt smut ned til vores lejlighed for at læsse udstyr af, få lidt at spise og komme i skitøjet. Når man kommer fra en "bumselejlighed" i Alperne, er der i øvrigt ret god plads i en norsk lejlighed!
Det er varmt, faktisk op mod 10 varmegrader og lidt diset i vejret. Ikke lige de bedste vilkår at skulle optage dejligt pudderskiløb i.
Offpisten er slush og tung sne, men kun et tyndt lag, for under den bløde slush ligger stadig den hårde sne fra nattens frost.
Det bliver derfor kun et par ture væk fra pisterne for at tjekke de næsten urørte sider nærmere - bare lidt pudder, please! - så vil Trysil helt sikkert byde på rigtig meget god offpiste.

Parken
Trysil er formentlig mest kendt for at være et ganske familievenligt område - og det må man sige, det også er.
Men ud over dette byder området på flere rigtig flotte offpistemuligheder og så er der blevet bygget en snowpark, der langt overgår, hvad man finder sydpå.
En hel piste er bygget om, så der nu findes halfpipe og et utal af hop og rails i alle størrelser.

Konkurrence i Parken
Hver lørdag holdes der en lille uformel konkurrence i Parken - Jump and Rail. Det er mest børn, der stiller op, men niveauet er imponerende højt.
Speakeren, der har et overbevisende kendskab til Newschool hop og tricks, kalder lettere nedgørende en stakkels knægt på ikke over 10 år for Oldschool, da han "kun" laver en 360'er på det første hop og et eller andet lige så "gammeldags" på det næste - igen helt uden grab! Uha! De børn bliver rigtig vilde om et par år.
Men med adgang til en snowpark af den kaliber, vil det næsten også være mærkeligt andet.

Afterski
Efter en sidste tur i sydsidens slushføre går det ned mod afterskien. Først skal vi dog lige tage de sidste billeder i den sene eftermiddagssol omme på sydsiden, det betyder selvfølgelig, at vi kommer for sent til den sidste lift, der skal få os tilbage til afterskien.
En rigtig flink liftpasser lader dog liften køre lidt længere, så vi kommer over kanten og ned til "Laaven" - stedet for afterski i Trysil - er vi blevet fortalt.
Vi går forventningsfulde mod baren, der er en ombygget gård fra år 1790 med masser af charme - i hvert fald udefra, for vi kommer slet ikke ind! Der er en lang kø uden for baren - bare for at komme ind til afterski!!
I stedet bliver det lidt leg uden for baren, lidt billeder og så ellers hjem til lejligheden og lave pandekager med is, Sjokade, bananer og alt, hvad der ellers skal være til pandekager!


Frederik hopper i Parken


Afterski på Laaven


Sofie nyder solen i Trysil

Fakta om Trysil
Afstand fra Oslo 210 km
Største faldhøjde 685 meter
Antal lifter 26
Sæson November til april
Snowpark Jeps!
Grønne pister 21
Blå pister 17
Røde pister 15
Sorte pister 11 (et par stk. er endda rigtig stejle)
Offpiste Alle niveauer - men mest lettere
Website
 
www.Trysil.com
Her kan du også se billeder fra Parken
Bjorli (17. til 21. marts 2003)

Sjokade - norsk pålæg :o)

Næste stop på vores tur er Bjorli. Et lille sted, der stort set ikke består af andet end et par hoteller, nogle hytter og 6 slæbelifte!
En væsentlig ting ved Bjorli er en rigtig god snestatistik, hvilket netop er årsagen til, at vi har valgt at aflægge stedet et besøg. På en normal vinter ligger der ofte 2 meter sne på denne årstid - men i år har Norge haft en lang periode med usædvanligt stabilt vejr, så helt så godt ser det ikke ud nu - men der er sne nok - det ved vi.


Rolf nyder et par sving i sommersne og korte ærmer

Fra Trysil var det en køretur på 4½ time, som jo lige så godt kunne fordrives med et par liter is, der var tilovers!

Bjorli ligger helt ude i kanten til Møre Romsdal, 397 km. fra Oslo.
I Norge har de jo mange bjerge, så i stedet for bare at køre direkte nordpå til Bjorli skal vi først en tur mod syd, inden vi kommer ud i Gudbrandsdalen, før det kan gå nordpå.

God plads
Vel ankommet til Bjorli Hotel bliver vi indlogeret i hver vores lejlighed! En cool luksus - særlig for de 2 drenge, der kommer fra en bumsehybel i Val Thorens. En hurtig vurdering afslører, at hvis vores 4-personers lejlighed (som vi altså har én af hver!) - var i Val T, kunne der let puttes 10 personer ind!

Mindre KØ 2 og 2 på T-Krok - står der på et skilt ved liften i bunden af anlægget i Bjorli. Helt hvordan der skulle kunne opstå en kø her, kan være lidt svært at se (billedet th. er taget kl. 11.20 og liften er i gang! :o)).
Foråret er også kommet til Bjorli - i hvert fald for en stund, det er varmt og herligt vejr. Vi bruger det meste af formiddagen på at cruise rundt i offpisten, der byder på et ganske let terræn øverst med enkelte rigtig sjove hæng lige inden trægrænsen, og en super fed skov i nederste halvdel af anlægget. I skoven, der er ganske åben, er et utal af små drop, men ingen rigtig store, så det er bare at gå til makronerne! - I bare lidt bedre sne end vores slush vil det være noget nær perfekt skovskiløb.


Mindre liftkø - øhh?

Sofie på Rail'en i Bjorli.
Efter Frokost klare vejret helt op, så vi får travlt med diverse kameraer. Udsigten fra toppen er fantastisk. Romsdalen viser sig med sine store fjelde og stejle klippevægge fra sin flotteste side mod vest og Dovrefjeld med sine store runde toppe mod øst.
Da liften lukker, bliver vi kørt en sidste tur til toppen i en præpareringsmaskine, så vi kan "skyde" lidt i det flotte aftenlys.
Frosten kommer dog hurtigt og giver en hård skorpe, der ikke indbyder til det helt vilde skiløb.
Men en sen eftermiddag på toppen af et bjerg, hvor man er helt alene er så fedt, at det er svært at køre ned i den mørke dal, særligt når solen stadig skinner her oppe!
Det bliver derfor sent inden vi kommer tilbage til hotellet og vores 3-retters aften menu.
Billede tv.
Rolf filmer vores tur op med pistemaskinen efter lifterne er lukkede.

Billeder th.
Holdet på vej i skoven efterfulgt af et kamera monteret på hjelmen.
(rimeligt grineren!)



Stranda (21. til 25. marts 2003)


Trollvæggen

Fra Bjorli er der kun et par timers kørsel til Stranda - det tredje stop på vores tur.
Undervejs gør vi et kort stop ved Trollvæggen - der med en total højde på 1800 meter og en lodret del på godt 1000 meter - gør den til Europas højeste lodrette klippevæg.

Stranda er en lille havneby ude på det norske vestland. Ikke lige hvad man forbinder med et skisted! Og det er heller ikke ligefrem ski, vi tænker mest på, da vi sejler med færgen over fjorden til Stranda i regnvejr! :o(
Fra færgen kører vi direkte op til "vores" hytte, en rigtig hyggelig og meget norsk fjeldhytte ganske tæt på "skicenteret", der består af 2 slæbelifter på hver side af vejen (plus en lille børnelift).
Vejret er stadig dårligt med regn og blæst, så det bliver kun til en tur til købmanden og en dejlig hjemmelavet lasagne i hytten.

Næste dag ser det ikke meget bedre ud med vejret. Det er derfor en noget skeptisk flok, der tager slæbet op mod Roaldshorn på sydsiden af anlægget. Vejen op afsløre dog et terræn, der ser meget indbydende ud med over 800 højdemeter og rigtig mange udfordrende linjer i det stejle terræn - så gør lidt skyer lige pludselig ikke så meget!

Rolf har ikke taget videokameraet med op - vejret så jo ikke særlig godt ud, og kan vi slippe for at kører med rygsæk, gør vi det gerne. Men efter et par ture klarer vejret op, og vi begynder at kunne se, hvor flot der er i Sunnmørealperne omkring Strandas skianlæg. Særligt udsigten ned over Geiangerfjorden imponerer - så Rolf bliver nød til at køre i bund efter kameragrejet. Vi andre kan blive oppe og lege i en (næsten) naturlig 1/4-pipe.
Efter lidt hurtig frokost kl. 16.30, får vi en sidste tur op med liften, inden turen går ned gennem "Blådalen". Her skyder vi dagens sidste billeder i super flot aftensol.
Den sidste sol er ved at forsvinde bag bjergene, og vi pakker vores udstyr sammen for at tage ned til vores hytte


Rolf og Frederik i Stranda
Frederik hopper

Rolf i strandas offpiste
Sofie cruiser ned mod Geiangerfjorden og Stranda

Billede tv:
Rolf hopper i Strandas aftensol på turen ned gennem Blådalen.

På vejen ned snakker vi om, hvor utroligt dette sted må være i nysne - i bare lidt bedre sne, ville det være et rent drømmeland for sådan nogen som os! :o)
Som Sofie udtaler på vejen op i liften, inden den sidste tur  i Stranda (for denne gang).
"Det er sjældent, jeg har været et sted, hvor sneen ikke var bedre, og hvor jeg alligevel vildt gerne vil tilbage til" - og tilbage det skal vi, det ligger helt fast! Terrænet og omgivelserne trækker.



Mænd elsker store maskiner!

Over Guttorm på sin scooter, th. Jakob på sin "scooter"



 
Frederik, Sofie og Jakob savner deres moar!
Så her får alle vores mødre en hilsen fra toppen af Roaldshorn i Stranda.
Når ja, også et hej til Farmand!

Det sidste aftenlys på færgen over Sognefjorden på vejen mod næste stop - Hemsedal
Hemsedal (25. til 30. marts 2003)
Det bliver sent, inden vi ankommer til Hemsedal. Køreturen fra Stranda blev på godt 5 timer inkl. færgen. Det bliver derfor kun til lidt hurtig mad, inden sengen kalder.

Som de øvrige steder på vores tur har Hemsedal heller ikke fået sne i lang tid. Men snowparken trækker, og vi er derfor oppe på skianlægget tidligt næste morgen. Nattefrosten har dog som vanlig sat sit præg på sneen - den er meget hård! Vi tager derfor lidt på udflugt i skiområdet, inden vi prøver kræfter med snowparken.

Til stor jubel for snowboarderne kan de endelig igen komme til at sidde ned i en stolelift! Så områderne, der kan nås fra en af de 5 stolelifte, foretrækkes. Det bliver til nogle pisteture med rigtig store sving og fuld gas, inden sneen bliver blød op af dagen, og snowparken kalder.
Et par hop og nogle rails starter festen, inden vi længere nede i parken kommer til de rigtig store hop og et par Kingrails på et par meters højde!
En super sjov J-formet 1/4-pipe giver en god afveksling inden den første af 2 ½-pipes - en lille og en ganske stor (dog ikke en Superpipe). Turen slutter med et big air og en stor 1/4'er lige ved starten af liften, der kører os op til toppen af parken igen.

Næste dag får vi besøg af AP - en af vennerne fra Val T, der har et par dages arbejde i Geilo ikke langt fra Hemsedal. Det er onsdag, dagen for den ugentlige fest for de lokale skibumser og mere eller mindre arbejdende folk, der tilbringer vinteren i dalen. Efter aftensmaden går turen derfor ind til byen og Skogstad café. På dansegulvet er der et par lokale "homies" der prøver at breake. AP skal naturligvis, som gammel breakdanser straks "battle" med dem til stor morskab for os andre, der kigger imponerede til.

Dagen derpå er vi ikke de allerførste på bakken! Men allerede ved 11-tiden er vi i klar igen, og vil forsøge at finde noget god offpiste. Det bliver først et par ture under Tindeheisen - en dejlig hurtig stolelift, som giver mange gode offpiste muligheder, inden vi trækker om i "Breidalen" og nogle overraskende gode sider i skyggen.

De første dage i Hemsedal var alle enige om, at den store ½-pipe var den bedste, vi havde kørt på i denne sæson, så det var med lidt undren, at vi havde den næsten for os selv. Til festen på Skogstad fik vi forklaringen - pipen havde ikke været i dårligere stand i år! Tag lige den Val T!
Dagen efter festen blev pipen shaped, og så var den selvfølgelig bare endnu bedre :o) så der bruges meget tid i pipen, de sidste dage vi er i Hemsedal.


Jakob på Rail i Parken

Rolf i Reidarskaret

Fotografens arbejdsplads :o)

AP (på besøg) i offpisten
Huer er COOL

Der er rigtig gode indkøbs-muligheder i Hemsedal!
Det er desværre ved at være tid til at vende næsen sydpå. Vi er nogle, der kun skal til Danmark, mens de heldige stadig har et par uger på ski i Alperne, inden sæsonen slutter.
Vi Kører mod Oslo og færgen hjem til København.
Tilbage på pinden foran computeren er den første
e-mail, der popper op, selvfølgelig en snemelding fra Stranda - de har fået 30 cm af den eftertragtede nysne!
Fakta om Hemsedal
Afstand fra Oslo  km
Største faldhøjde  830 meter
Antal lifter  
Sæson November til maj
Snowpark Jeps!
Grønne pister  
Blå pister  
Røde pister  
Sorte pister  
Offpiste Alle niveauer

 

 

Send e-mail til jakob@farout.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2009 TelemarkSki.dk
Senest opdateret: 06. March 2012