|

Del
dine oplevelser og erfaringer med os andre her
på. TelemarkSki.dk

TelemarkSamling
Tag med på TelemarkSki.dk's
Telemarksamling.
Mulighed for undervisning af landets mest erfarne telemarkinstruktører.
Fra d. 25. februar til d. 3. marts (uge nr.9) 2012.
Se mere på
her.

Skibestigning i Norge!
Kurser og ture i uge 12
Se mere på: www.FarOut.dk
| |
|
En god grundstilling har stor betydning for, hvor god kontakt du vil
kunne opnå med skiene, og hvor hurtigt og effektivt du vil kunne skifte
fra sving til sving.
Grundlæggende skal der være vægt på
begge ski (sådan ca. 60% på yderskien og 40% på inderskien,) Det giver
mulighed for at bruge kanten på begge ski, når det er hårdt underlag og
giver et langt mere roligt og stabilt skiløb i løst føre. I pudder dog
en mere jævn vægtfordeling end på iset underlag, hvor der typisk vil
være noget mere vægt på yderskien. |

Grundstilling |
|
På forreste fod (yderski) bør trykket være jævnt fordelt over hele
foden, ikke kun på hælen! Du skal ligesom sparke ned gennem den forreste
ski, mens den bagerste fod (inderski) bør holdes godt inde under dig,
således at trykket også kan holdes på så meget af bagskien som muligt.
En god tommelfingerregel er, at låret på det bagerste ben skal være lidt
fremad. så du får et bedre tryk, og hælen holdes lavt, hvilket igen
betyder at mere af støvlen holdes nede i bindingen.
Der er mange forskellige måder at
udfører et telemarksving på. Og de fleste skiløbere udvikler med tiden
sin egen stil. Det er der heldigvis god plads til inden for telemark,
hvor alpinskiskolernes ofte noget stive holdninger til, hvad der er
rigtigt, og hvad der er forkert, ikke er slået igennem.
|
Et godt udgangspunkt. Her er vægten fordelt godt mellem skiene, og det
bagerste knæ/lår holdes fremadrettet. Bemærk den mulighed dette giver
for at få et godt ”knæk” i hoften og dermed kantgreb og en god
”aggressiv” positur, der er klar til hvad der måtte komme af
udfordringer.
|
 |
|
Her er et ”how not to do” billede. Den forreste fod er skubbet så langt
frem, at der bliver meget bagvægt med deraf følgende dårligere kontrol,
samtidig med at den bagerste ski er så langt tilbage, at den alt for let
kommer til at skære ind over den anden ski. Samtidig vil det være meget
svært at opnå et fornuftigt ”hofteknæk” med denne stilling.
|
 |
|
De første telemarksving
Plovtelemarksvinget er stedet at
begynde, hvis du vil i gang med telemarkskiløb. Både hvis du kommer fra
alpinski, langrend, eller hvis det er første tur på ski.
Ved plovtelemarksvinget får du en god fornemmelse af, hvad du skal gøre
med hver ski hele svinget igennem og dermed også, hvad du skal med dine
ben.
Ved plovtelemark starter svinget med
en markant hovedvægt på yderskien efterfulgt af et vægtskift over på den
anden ski i indgangen til svinget og afslutttende i grundstillingen med
mere jævn vægtsfordeling.
Ofte har begynderen på telemark
svært ved at skifte vægt mellem skiene og skiftet mellem den ene kant og
den anden kant. For nogle vil det være lettere at gå direkte til et
telemarksving, hvor ploven helt udelades i starten af svinget. Men
plovsvinget giver rigtig god mening, også for dig der finder det lettest
at svinge med parallelle ski gennem hele svinget, og du skal særligt
passe på ikke at ”glemme” den bagerste ski og kun svinge på forskien
hvis ikke du kan få ploven til at fungere.
For den rutinerede telemarker vil
plovtelemarksvinget være super godt at mestre, når terrænet er stejlt,
når sneen en svær at kører i, og når du har tung rygsæk på og ikke orker
at skulle lave aflastninger mellem hvert sving.
Herunder gennemgår jeg trin for
trin, hvad du skal være opmærksom på svinget igennem.
Først et højresving.
|
|
Kør i plov med det meste af vægten på dalskien (højre ski).
Hold vægten jævnt over skiene, og
stå med let bøjede ben.
Vægtfordelingen mellem skiene ligger omkring 60-80 %
på dalskien. |
 |
|
Flyt vægten over på den nye
yderski (venstre ski), samtidig med at du omkanter venstre ski.
Den nye yderski, vil skære sig
hen over faldlinjen* og ind i det nye sving.
Flyttes vægten ikke præcist, vil
det let kunne resultere i, at inderskien kører ind over den nye yderski.
Vægtfordelingen mellem skiene ligger omkring
60-80 % på den nye dalski.
|
 |
|
Når vægten er godt ovre på den
nye ski, omkantes den nye inderski (venstre ski,) og den trækkes ind
over faldlinjen mod yderskien. Her vil du typisk skulle” trække/trykke”
med trædepuden bag lilletåen/ydersiden af foden, for derved at være
sikker på at skien er omkantet. Det er vigtigt at den nye inderski (den
bagerste) forbliver i kontakt med sneen, den skal hjælpe med både
balance og med at styre igennem svinget.
|
 |
Svinget afsluttes med, at du er lidt nede i knæ, og står i
grundstillingen med jævn vægt på den forreste ski og god kontakt med den
bagerste ski. Hvis du ”taber” inderskien, kan du evt. prøve at lægge
inderskiens knæ ind mod knæhasen på det forreste ben.
|
 |
|
Klar til næste sving. Skiene
føres sammen, så de igen er parallelle, og derfra ud i plov inden vægten
igen skiftes over på den nye yderski. Begge ski skal holdes i sneen
under hele svinget. Kommer du til at løfte inderskien ind på plads i
stedet for at føre den på sneen, vil det give et meget mere ustabilt og
uroligt sving og vil typisk skyldes, at du ikke får omkantet den nye
inderski hurtigt nok, men bliver nød til at løfte den over på den nye
kant.
|
|
|
*Faldlinjen er den vej en bold vil
trille ned af en skibakke.
|
|