|

Del
dine oplevelser og erfaringer med os andre her
på. TelemarkSki.dk

TelemarkSamling
Telemarksamling i 2013
et sted i Frankrig.
Mulighed for undervisning af landets mest erfarne telemarkinstruktører. Kom væk
fra lifterne på ture med bjergguide m.m. Priser fra kun kr. 2250,00 inkl. fuld
pension!
Fra d. 26. januar til d. 2. februar (uge nr.5) 2013.
Se mere på
her.

Skibestigning i Norge!
Kurser og ture i uge 10, 2013
Se mere på: www.FarOut.dk
| |
Anmeldelse af rygsække til skibrug
med indbygget rygskjold - tør du køre uden?
|
Tekst: Jakob Hertz,
Foto: FarOut.dk
Der var en gang hvor det mest
prestigefyldte man kunne lave som skiløber var kortsving. Super tætte og
hurtige sving, hvor man kunne holde farten under fuld kontrol, hvor det
særligt var i offpisten det gav status, hvis man kunne lave et perfekt sæt
kortsving man efterfølgende kunne nyde – det var kontrol! Hvis man var god
nok vel at mærke, for det var og er stadig ikke let at kontrollere farten,
og slet ikke når terrænet begynder at stejle til. I dag er glamouren gået en
del af kortsving. |
Nu skal det være store cruisende
sving og fart, gerne meget fart. Det betyder skiløb tættere på grænsen af
den enkelte løbers formåen og væsentlig mere spektakulære styrt når man
kommer lidt på den forkerte side af grænsen.
Heldigvis er der mange der har opdaget fornuften i at passe på sig selv, og
hjelmen er efterhånden et ganske almindeligt syn, særligt blandt freestyle-
og freerideløberne. De seneste år er det også blevet mere almindeligt at
bruge rygskjold så også ryggen beskyttes noget mere. For mange er
rygskjoldet endda blevet en vigtigere del af beskyttelsesudrustningen end
hjelmen!Tv. er det Jakob Hertz der tester Deuter
Razor 23 |
 |
|
Til skiløb i snowparken og i forbindelse
med pister, giver rygskjoldet normalt ikke nogen problemer, men når man
begiver sig lidt længere væk fra de mere kontrollerede områder, vil der være
behov for også at have andet sikkerhedsudstyr med, som sondestang,
lavinespade, lidt førstehjælpsting, noget væske og måske også lidt ekstra
tøj. Det betyder at man ikke kommer uden om en rygsæk. Kombinationen med
rygskjold og rygsæk spiller bare ikke særlig godt. Rygsækken kommer til at
sidde for langt væk fra ryggen og vil ikke følge dine bevægelser som den
bør.
Nu vil en rygsæk alene, naturligvis give
en ganske god beskyttelse. Særligt når der kommer spade, sonde og lidt
ekstra tøj i sækken. Men en almindelig rygsæk, også dem til skibrug,
beskytter ikke halebenet og sidder sjældent lige så fast og stabilt som et
rygskjold. Derfor vil en rygsæk ikke fungere optimalt som erstatning for et
skjold. Det er der naturligvis nogen der har tænkt på, og lavet en skisæk
med skjold i en samlet enhed.
Høre du til blandt dem der helst vil væk
fra pisternes mylder og ud i offpisten, men omvendt ikke vil køre mere
forsigtigt af den grund, bør man afgjort overveje en rygsæk med integreret
rygskjold, hvis du vil passe lidt mere på dig selv.
Vi har prøvet to forskellige modeller,
der begge opfylder de krav man bør stille til en sæk af denne type rigtig
godt.
|
|
Deuter Racer 23
Rigtig velsiddende sæk med gode indstillings og
tilpasningsmuligheder. ”Rygskjoldet” er lavet som et tykt lag blødt skum ind
mod ryggen og en tynd plastplade ind mod oppakningen. Beskyttelsen dækker
fint, men måtte godt beskytte lidt længere nede. Uden lavinespade eller
andet der kan supplere, vil skjoldet være noget mere spinkelt end et løst
rygskjold.
Selve sækken er meget funktionel og gennemarbejdet med alle de detaljer man
kan forvente af en moderne skirygsæk. Ski sidder perfekt, både i siden eller
samlet på midten, hvor også snowboard sidder upåklageligt og en rigtig god
ekstra lomme til hjelmen sikre at den sidder godt fast uden på sækken når du
er ude og gå. Indretningen inde i sækken giver godt styr på indholdet, med
holdere til spade, skaft, sonde, fleecelomme til goggles,
drikkepose m.m. Størrelsen giver fin plads til oppakning til heldagsture,
hvor der også skal være plads til en ekstra trøje eller lign.
|
Ortovox Top Rider, 23 l, to
størrelser S/M og L/XL
Det hæderkronede Schweiziske firma Ortovox, der i rigtig mange år har været
helt fremme indenfor lavinesikkerhedsudstyr og rygsække til skibrug, har
også lavet en serie rygsække med integreret skjold. Sidste. Selve skjoldet
er næsten lige så kraftigt som et løst skjold der sidder hvor det skal. Et
kraftigt neopren bælte der lukkes med velcro og spænde sikre sammen med et
par velformede skulderremme en perfekt og stabil pasform. Sækken sidder
super fast og der skal helt sikkert, mere end et almindeligt styrt til for
at flytte rundt på den. Selvfølgelig, når det er Ortovox, er der lommer og
rum til alt tænkeligt lavineudstyr. Størrelsen passer perfekt til freeride
og mindre ture, men når der skal skind og lidt ekstra ting med, begynder det
hurtigt at knibe med pladsen. Der kan dog sættes en del gear uden på sækken,
så jakke og hjelmen fint kan være der, hvis det bliver for varmt på gåturene
op.
|
 |
 |
|
|
|
|
|