Men hvor finder du disse steder, der findes ingen guide og de lokale vil kun ud med informationer om de aller mest kendte steder - resten holder de for sig selv.

Her finder du en miniguide over nogle af stederne. Jeg har delt det op i kategorier efter sværhedsgrad. Nogle er nemme, andre er kun for meget gode offpiste skiløbere!

Et udbredt begreb i Hemsedal er "Taxiskiing" Mange af offpiste turene slutter nede i dalen langt væk fra skicenteret. Men du kan bare spørge liftpersonalet om de vil ringe efter en taxi, der så holder og vente på dig når du kommer ned. Du kan sågar købe klippekort til taxikørsel retur til skiliften.

Mange af turene ned fra "Totten" slutter helt nede i byen. Det er ikke unormalt at tage skiene af på Caféens dørtrin!

Noget af det bedste jeg ved er, at "gå på opdagelse" i offpisten. Prøv selv at opsøg nogle af de muligheder terrænet byder på, og netop Hemsedal har så mange andre gode offpiste muligheder der er nemme at spotte. F.eks. langs med pisterne ved "Hammerheisen", "Roniheisen" og "Tindeheisen".

Pas på med helt ukritisk at følge andres spor - I Hemsedal bor nogle af verdens bedste telemarkere og snowboardere, så du kan nemt komme i vanskeligheder!

Breidalen, Begynder til Let
Den nye Tindeheis har givet let adgang til et stort område kaldet Breidalen. En stor og som navnet antyder bred dal, der er perfekt som start på offpistekarrieren. Fra liften trækkes ud mod vest og efter et par 100 meter i meget let terræn, kommer et kort hæng, inden det igen bliver lettere. Nede ved trægrænsen kan enten holdes til højre over en lille ryg ud på pisten eller (og sjovere) kør godt ud til venstre, uden om træerne ned til langrendsløjpen. Der vil så være 5 minutter af løjpen tilbage til skianlægget.

Tottenbovlen/Skånebovlen, Let
Nok en klassiker, og meget nem at gå til. Fra Tottenheisen køres først et lille stykke ned ad pisten (til den drejer væk fra liften) her krydses liften og køres ned langs med denne til sadlen, herfra går det mod dalen til et stejlt hæng, dette kan undviges ved at holde til højre. Efter hænget er der flere muligheder. Du skal blot ende nede ved radiomasten, hvor der holdes mod venstre til du når pisten ved "parallel trækket". Med mindre du vil ned gennem Tottenskoven, Djevlekløften, eller nogle af de sorte pukkelpister (De er sorte og ofte med rigtig dårlig sne/is!).
Tager du direkte ud til venstre fra toppen af Tottenliften (modsat pisten) kan du traversere rundt og få et ekstra hæng. Det første hæng er ganske enkelt, så følger et par vanskeligere, hvor der oftest er en del sten og klipper og endelig længst væk kommer en åben og let nedkørsel igen.

	Lille Matterhorns østside (ned mod bunden af skicenteret) med et par af de mest kørte ruter indtegnet. Renden længst til venstre er ikke så svær, mens turen ned fra toppen er meget stejl og eksponeret. Hent stort billede med mange flere ruter i området omkring Lille Matterhorn/Roniheisen her.
Lille Matterhorn, Middel til ekstreme

Ronibovlen / Kongebovlen / Radiohytta, Let
En flot tur hvor der næsten altid kan findes god og urørt sne, det tager 5-15 minutter at gå derhen. Det meste af turen kan ses mens man sidder i "Roniheisen" på vej op. Fra toppen af liften, forsættes forbi skilt med “Her forlader du sikret område”. Tag skiene af og gå op til venstre, efter et par hundrede meter kommer du op til graten og kan se en lille radiohytte og bagved topvarden. kør ned hvor du syntes det ser godt ud. Der er god plads hele vejen, og man kan ikke undgå at komme ned til pisten igen. De sidste 100 meter der kan være lidt trange men bør ikke give problemer da det ikke er så stejlt.

Mortenskaret, Middel til svær
Hvis ikke Ronibovlen var nok kan du, lige før du komme helt ned til pisten, tage skiene af og gå op mod sadel til højre. Herfra går Mortenskaret ned til pisten. Den ser svære ud end den egentlig er. Syntes du den er for stejl, kan du bare køre tilbage, og ned i Ronibovlen.

Gummiskoven, Middel til svær
Indbegrebet af Taxiskiing. Det er her begrebet opstod, og er der kommet sne op til weekenden køre taxierne i noget nær pendulfart, mens du på hverdage har området næsten for dig selv.

Fra Toppen af Roniheisen fortsættes lige frem, forbi hegn og skilt med Rasfare. Der er ikke altid lavinefare her, men skiltet står der sikkert også om sommeren, og er du i tvivl kan du spørge liftpersonalet, de har som regel en god fornemmelse for risikoen.

Først holdes højde et lille stykke før det går nedad til skoven. Her er åben og flot skov, der bortset fra det første lille stykke er det ikke stejlt. Vel nede i bunden kommer du enten til hovedvejen (hold til højre) eller ned på langrendsløjpen (hold til venstre) Hvor langrendssporet og vejen mødes holder taxien og venter på dig - Hvis du huskede at bestille den i lifthuset ved toppen af Roniheisen!

Der er massere af varianter på "Gummiskoven". De fleste vælger at køre ned i grøfteløbet, som beskrevet ovenfor. Men hvis du holder mere til venstre inden du køre ned i skoven, kommer et par virkelig gode og stejle hæng. Mens turen til højre giver en lang gåtur efter noget super skiløb i stejlt terræn.

Lio, middel til svær
Fra toppen af Roniheisen går det først op til forbi Radiohytta og helt frem til topvarden.
Herfra køres ned mod vest/væk fra Skicenteret ad store åbne sider. Hold gerne lidt mod højre (nordvest), ned mod skoven. Når du rammer skoven holdes godt mod højre gennem meget åben og letkørt birkeskov. Når skovvejen rammes skal denne følges ud. Det går nedad hele vejen så det er bare at glide. Lad være at lade dig friste af den indbydende skov neden for grusvejen. Du kommer til at gå ud, da du så kommer ned til en stor slugt! Vel nede i dalen er der 50-100 meter gennem fladt terræn ud til langrendsløjpen. Hold til venstre og over hængebroen ved Lio. Her kommer du ud på hovedvejen (Rigsvegen) og kan hentes af en taxi.
Turen kan gøres en del vanskeligere ved at trække ned allerede fra Radiohytta og holde sig nærmere hovedvejen. Det giver væsentligt vanskeligere terræn oppe med flere klipper og vanskeligere rutefinding, og stejlere skov.

Tottenskoven, svær
Skovskiløb når det er absolut bedst. Er sneen god for du ikke bedre skovskiløb! Her er det hele, stejle hæng, åbne passager, grøfter og tæt skov. Tag "Parrel" slæbet op og tag ud i skoven ved toppen (modsat pisten) Hold så højde og tag ned når du har lyst. Du kan også komme ned via fjeldheisen, så kommer der et rigtigt stejlt (og godt) hæng mere. Kommer du ud lige oven for P-pladsen skal du passe lidt på, før du hopper ned fra klippen, nogle steder er der langt ned og landingen er dårlig.  

Djevlekløften, Middel til svær
Klassikeren om nogen, massere af dramatiske historier sviere om denne tur. Skiløbet er egentlig ikke særlig spændende. Et godt tophæng, og ellers "bare" et teknisk stykke langs med bækken. Største plus er at den slutter helt nede i byen.

Fra toppen af fjellheisen følges pisten rundt om bagsiden af toppen. Hvor pisten har retning lige mod dalen drejes ned til højre, først krydses transportpisten fra Totten slæbet, fortsæt ned mod tydelig kløft. Herfra ses tydeligt en meget stor kløft ned ved trægrænsen. Det er Djevlekløften!

Hold enten godt til højre ned over et stejlt hæng med enkelte træer. Eller gør som de fleste, kør ned forbi et gammelt træskilt med teksten " Locals only", og så ned. Pas på stor fos i toppen.

Kør ned i bunden og følg kløften. Ofte er der våger i fossen, så kør lidt forsigtigt. Efter en stejl passage, med store "issvuler" holdes mod højre. Turen går så først ad et traktorspor, siden en skovvej og til sidst vejen ned mod centrum.

Reidarskaret, Svær
Endnu en klassiker, og altid klar med noget forrygende skiløb.

Tag helt op til toppen af Totten liften, gå op til topvarden, 5 minutter, og tag skiene på så snart der er sne. Kør ned mod dalen til der åbner sig en stor gryde til højre - Det første stræk bliver kaldt "Instruktøren" da det er her man kan vise sig lidt for de andre. I bunden kommer "Angsthang" Lettest i højre side, svære i venstre, og til tider kun en smal rende. Lige efter det første stejle stykke er det bare om at trykke den af ned gennem den åbne passage, hvor du ofte får den mest forrygende løssne! Men lad dig ikke friste til at køre for langt ned! Tag ud gennem skoven til venstre, når du kommer ned til de store træer (stort markant birketræ), ellers kommer du ned til toppen af Torset-fossen. Et ca.100 meter højt vandfald!!

Hold højden gennem skoven, ud til den store åbne side under Tottens stejle nordvæg. Siden er så åben fordi der går mange laviner, så.... Kør i skråfart ned mod byen, jo mere højde du kan holde jo mindre skal du gå til sidst.

Flere steder undervejs på Reidarskar turen kan du trække ud til højre over den lille ryg og ned gennem skoven. Dette kan særligt være en god mulighed hvis der er meget opkørt i Raidarskaret eller der er meget snefygning når, så "Angsthang" er lavineudsat. Skal du undgå "Angsthang" skal du dog trække ud ganske højt oppe. (eller gå op hvis du ikke er sikker på sneen i Angsthang - der går mange laviner der!).
Tager du turen ned gennem angsthang kan du undgå det ofte noget besværlige stykke under Tottens nordvæg, ved at holde til højre og få et stykke med rigtig godt skovskiløb - og en lidt længere gåtur ud. Det kan ofte betale sig at gå helt ned til langrendsporet og følge det ud, frem for at lave egne spor ud.

Analen, Ekstrem
Noget af det mest ekstreme Hemsedal har at byde på. Til tider så smal at du er nød til at tage de korte ski med - til gengæld er det stejlt!

Samme start som til Reiderskaret, men i stedet for at køre ned i bovlen til højre holdes helt over til venstre side, her kommer en skavl i toppen af en meget smal og dyb rende = Analen. Til tider er der et hop på en lille meter i midten. Ikke noget stort hop, men med en hældning på omkring 45° og ikke meget plads, kan det nu være svært nok. Vel gennem renden åbner sig nu sletten under Tottenvæggen. Herfra er det bare at holde over mod venstre, ned til Flogoli gården og videre ned til Caféen.

Det er også muligt at køre ned på lille hylde lige ovenfor Analen (på venstre side). Her er mere plads, men et fald på det forkerte sted kan betyde et fald på 15-20 meter ned i Analen og så ellers resten af vejen ned til sletten (grimt styrt!).

S’en, Extrem
I stedet for at køre ned gennem Analen fortsættes ca. 100 meter længere inden der holdes til venstre. Resten er det samme.

Seriøs tur i meget stejlt terræn, med flere trange passager.

Katmandu, Svær Op til toppen af Roniheisen, fortsæt forbi skilt med: Her forlader du sikret område. Tag skiene af og klatre/gå op til venstre, efter ca. 5 minutter kommer du op til graten og kan se en lille radiohytte og bagved topvarden. Gå over til topvarden og fortsæt et lille stykke videre langs ryggen. Efter omkring 5 minutter åbner der sig en stor bovle til højre ned mod Holeskaret (du ser over på de nye pister i Breidalen). Her starter Katmandu. Bovlen i toppen bliver kaldt sukkerbovlen, og den bør der ikke være problemer med, og har du problemer her bør du vende om inden du kommer for langt ned, fedt skiløb ofte med rigtig god pudder (sent på sæsonen kan det derimod være som sommersne). Vel nede i bunden af bovlen kommer du til en stejl væg hvor du enten kan fortsætte lige ned (stejlt, mange klipper og enkelte træer), eller du kan trække ud til venstre og og så køre ned når du tør. Tilbage på langrendsporet i Holeskaret, er der blot et par hundrede meter fladt inde det går ned mod skianlægget igen.
	Katmandu, i bunden af bovlen, hvor det begynder at blive stejlt. Skiløber er Marie-Louise Saaby. I baggrunden anes den nedeste del af skoven og pisten ved Breidalen.

		Jakob Hertz giver den gas ned over et af hængene fra Tindeheisen i Hemsedal Foto: FarOutFoto, Skiløber Jakob Hertz.

---