Skrevet af: Jakob Hertz
Opdateret den 14.november 2004

Kabelbindinger har de seneste 8-10 år været totalt dominerende til telemark. Men de sidste par år der der begyndt at komme flere rigtig interessante alternativer til kabelbindingerne. Dog er kabelbindingerne også  videreudviklet ganske meget de seneste år. Dog er det grundliggende ved kabelbindinger ikke ændret.

Kabelbindinger er ikke udløserbindinger, men det sker ofte, at man ryger ud af dem, uden at rive støvlen i stykker. Dette gælder dog kun for kablebindinger med trækfjedre - som Riva og Chili fra Rottefella, men ikke de bindinger med trykfjedre som G3's eller de nye R4,R6 og R8.
Kabelbindingerne har den store fordel, at de er meget lette at få på efter styrt - særligt i løssne og stejlt terræn, vil dette være en faktor der sættes pris på.
Da kablet strammes hver gang hælen løftes er det en fordel at løsne kablet ved skibestigninger, eller vælge en kombineret tå- kabelbinding, og så først sætte kablet på til nedkørslen.

Der er grundlæggende 2 skoler om hvordan en telemarkbinding holder på støvlen.
Den første holder støvlen fast men tillader den at flexe helt frit. Meget som en gammeldags tåbinding.
Alternativt er bindinger der holder mere fast på støvlen, og "hjælper" støvlen med at flexe på rigtige steder.
De fleste vil ikke mærke nogle nævneværdig forskel så længe de holder sig på pisten, men i svær offpiste, i snowparken og hvor brug for mere hold på skien, foretrækker de fleste en binding der "hjælper" støvlen med at flexe.
 

Hvordan virker 7tm så?
Det første man opdager er, at den er svær at få på! Den flexible plade under foden sidder fast helt fremme under tådelen, dette bevirker der er så meget friktion, at det er ganske vanskeligt at "sparke" støvlen helt ind i bindingen! Dette er naturligvis mest et problem hvis du har støvler med tyk sål. Problemet er afhjulpet noget på 2005 modellen, men stadig er det ikke helt så let som det burde være.
Det næste man oplever er, at det kan være svært at stramme "kablet" hårdt op, hvilket betyder at støvlen sidder lidt mere "løst" i bindingen end hvis man strammer f.eks. en Chili-binding godt op.

Når skien er kommet på, og man så begiver sig af sted, opleves 7tm'eren ganske behagelig at køre med, den giver støvlen et meget frit spillerum for at flexe, men "griber" godt fast når hælen er meget løftet!
Udløser-delen virker som de øvrige udløsere på markedet kun sideværts, men da det også er det væsentligste i forbindelse med telemark går det jo heldigvis som regel fint.
Vi havde under vores test ikke en eneste gang hvor skien faldt af utilsigtet! til gengæld røg de af et par gange i pukler, hvor det vist var meget godt :o)

I offpiste og til freeride giver 7tm'eren ikke så meget hold på skien som de gerne måtte. Skien hænger og flabre noget, som en meget løs kabelbinding. Dette kunne ikke afhjælpes med blot at stramme kablet, da kablet så blev meget svært/umuligt at få på.

7tm går selv meget op i den lave vægt, men i praksis betyder et par hundrede gram ikke noget særligt når vi snakker om store bredde ski og høje plastikstøvler!

Konklusion
7tm er blevet forbedret ganske meget de sidste år, så nu fremstår den og ikke mindst 7tmTour som et godt alternativ til mange af de andre topbindinger - bare med en udløser!

Linken
Super stabil stepin binding fra Narvik i Nordnorge. Efter flere år med testmodeller og nogen mindre "børnesygdomme" kom den for alvor på markedet i 2002.
Linken er i dag en meget solid binding der giver en kantstabilitet der er alle andre bindinger uovertruffen. Dette er særligt noget der mærkes hvis man kører på fatski, eller brede freerideski.
Tilbagemeldingerne på Linken er meget blandede, fra meget positive, til negative. En ting er alle dog enige om - den er anderledes at køre på end en klassisk kabelbinding! - så de fleste skal nok have nogle dages tilvænning før man lære den at kende. Men når man først har vænnet sig til Linken kender vi ingen der vil skifte tilbage til en "slatten" kabelbinding igen.
Med kun et vippepunkt under fodballen, kan man lettere holde støvlen nede i bindingen, end f.eks. Skyhöjen, men ikke så let som kabelbindinger. Det betyder at man let mister lidt føling med skien, når spidsen af støvlen løfter sig noget fri af bindingen. Det er her tilvænningen kommer ind i billedet, for følelsen af mindre kontrol i starten, afløses hurtigt af glæden over det ekstra kantgreb, og oplevelsen af en super stabil binding.
Den er lidt tung og ganske bred i "tåkassen", hvilket kan give problemer med at bindingerne "hægter" sig sammen, særligt hvis du høre til dem der stadig køre på smalle ski og med tæt skiføring.
Den er meget vridningsstiv og giver dermed et rigtig godt kantgreb. -  I modsætning til Skyhøjen er der ikke tale om en udløserbinding, men rygterne siger at der arbejdes på at lave en udgave med udløser.

Vi har fået følgende kommentarer fra Bjarke Mogensen, der har stor erfaring inde for telemark. Han skriver følgende om Linken:

Jeg har ca. 70 dage på Linken nu! Det er den binding på markedet som "afviger" mest fra normen, også i følelse. Den er ekstremt neutral i følelsen op og ned med hælen, samtidig som den giver utroligt stor torsionsstivhed. Det er en lidt mærkelig kombination; man får lidt følelsen af at man ikke har nogen kontrol når man egentlig har mere kontrol end med nogen anden binding! Jeg tror i og for sig at man skal køre 5-6 hele dage på dem før man virkelig vænner sig til dem og mærker potentialet. Når først man gør det er de fantastiske! Det eneste problem er at de føles lidt hårde ved knæene; de løser ikke ud på nogen måde om man strammer fjederen hårdt.
 

Den absolut største ulempe er prisen - den koster tæt på det dobbelte af en Chili-binding!!! og det er altså meget at give for en binding der ikke adskiller sig væsentligt fra de andre.
 

Kassen er den velkendte fra Chili-bindingen, dog er bøjlen der holder "kablet" og går over tåen lavet i stål! 
Kablet er også skiftet ud med et "kabel" i massivt stål, så der skulle ikke mere komme kabelbrud :o) 
Fjedrene er skiftet med trykfjedre i stedet for de velkendte trækfjedre, det betyder at de ikke kan overstrækkes, og holder endnu bedre på skien. Men som på andre bindinger med samme type fjeder (bl.a. G3) ved vi at dette fjedersystem kan give problemer hvis der kommer vand ind i fjederen og det efterfølgende fryser.
Cobra'en giver et super godt hold på skien.
Løsningen med trykfjedre i stedet for trækfjedre betyder at behovet for en udløser bliver større!

Th. Rottefellas Cobra binding er omsider kommet på det danske marked.
Den er set i Friluftsland.

Udløserbindinger.
Rigtig velfungerende udløserbindinger til Telemark findes endnu ikke. Men der er gjort flere rimelig gode forsøg.

Fælles for udløserbindingerne er, at de groft sagt kun virker sideværts og kun når hælen er ned på skien. Til skiløb i pukler, porte, skov og den slags steder hvor det kommer pludselige belastninger kan de dog skåne dine knæ. Så har du problemer med knæene bør du absolut bruge udløser. Udløseren virker mindre godt i tung sne, ved lav fart og situationer hvor der er tale om "langsomme" belastninger. Det mest negative er dog den noget høje vægt.

Voilé der var de første med en udløser, fungerer glimrende.
Rottefellas virker lige så godt som Voilés. Den er dog noget mere solid, men kan være meget svær at få på igen – særligt i løssne.
 

Generelt om Bindinger

For mange år siden, tilbage i de tidlige 80’ere, da telemark var i sin anden ungdom (den første var i 1860’erne), var det mest fjeldski, bløde støvler og tåbindinger, der blev brugt. Mest fordi der ikke rigtigt var andet at vælge. Men I løbet af 80’erne og særligt 90’erne ændrede telemarkskiløbet sig radikalt, de bløde læderstøvler blev skiftet ud med høje stive plastikstøvler, hvilket gav mulighed for at bruge de breddere alpinski, og alligevel holde kanten nede i sneen. Kabelbindinger blev ligeledes standarden frem for tåbindinger, og derved blev det muligt at opnå en væsentlig bedre kontrol over skiene i forhold til med tåbindinger.

I samme periode skete der også meget med alpinskiene. Carvingski kom frem, og de senere år har de bredde freerideski for alvor vundet indpas.

Med de nye væsentligt bedre og breddere ski samt kraftigere støvler er farten og dermed belastningerne i dag også langt større end tidligere tiders noget mere adstadige ”telemark tempo”. Men ingen kæde er stærkere end det svageste led, og i mange tilfælde er det nu gået hen og blevet bindingen, der ikke kan følge med. Den traditionelle kabelbinding kan nok holde støvlen i bindingen, men i mange tilfælde vil støvlen kunne vride sig sideværts. Det har ikke kun betydning når du godt vil holde ”kantgrebet” på hårdt og iset underlag, men også i offpiste, hvor underlaget ofte skifter, vil det være en fordel at kunne ”stå bedre fast” på passager, hvor der måtte være hårdt underlag. Der er selvfølgelig kommet flere forskellige løsningsmuligheder for dette. Dels er kabelbindingerne blevet udviklet med kraftigere trykfjedre (i stedet for trækfjedre), dels helt nye typer kabelbindinger, hvor kablerne er trukket ned under støvlen og kan fikseres længere tilbage på bindingen. Sidst men bestemt ikke mindst er pladebindingerne begyndt at vinde mere og mere frem. Pladebindingerne består typisk af en hængslet plade under foden i stedet for kabler. Det giver en meget vridningsstiv løsning, og dermed mulighed for at holde kantgrebet, selv med bredde ski og på iset underlag. Til egentlig jibbing (rail, hop m.m.) vil de fleste dog foretrække en af de nye kabelbindinger som f.eks. Hammerhead, der holder hælen mere fast mod skien, og dermed sikre, at skien hurtigere har kontakt med hælen igen, end pladebindingerne gør.